Hver torsdag formiddag åbner vi dørene til Houlkærhallen i Viborg til TumleTorsdag.
Her fylder vi rummet med redskaber, motorikbane og masser af plads til fri leg og bevægelse.
Nogle dage samles vi om fælleslege som Banke bøf, Alle mine kyllinger kom hjem og andre klassikere.
Her er plads til alle - både dem, som løber rigtig hurtigt, og dem der kun lige har lært at kravle.
Vi ved, at nogle børn har brug for at trække sig tilbage fra det vilde tumlen, og derfor er der altid mulighed for at lege i sit eget tempo, eller bare observere fra siden.